Strømper & Leggings

Til hverdag, til fest, til sofahygge; vi kommer ikke udenom at strømper eller leggings er en uundværlig del af et godt outfit. Her på siden finder du et stort udvalg af strømper og leggings fra mærker som Cras, MP Denmark, Sofie Schnoor, Basic Apparel, Sneaky Fox og mange mange flere. Vi har sammensat udvalget med god kvalitet og lækre designs for øje. Vi håber at du finder noget som falder i din smag i vores fine udvalg herunder.
Brands
Farve
Pris
Størrelse

Strømper og leggings til enhver smag

Uanset hvilken stil du er til, tør vi næsten garantere at du finder noget i vores udvalg som falder i din smag. Vi har lagt meget kærlighed og fokus i at sammensætte et udvalg af strømper og leggings som er meget alsidigt. Strømperne er bare den sidste lille finesse når du skal matche det perfekte outfit sammen. Vi har et stort udvalg fra de bedste brands, hvor der ikke er gået på kompromis med hverken kvalitet eller design.

Hvordan styler jeg mine leggings?

Her hos FashionDeluxe er vi helt pjattede med leggings! De er komfortable, nemme at style og ikke mindst kan du få dem i alle farver, mønstre og materialer. Men det er måske ikke alle der synes de er ligeså nemme at style som vi gør - så vi vil gerne give dig et par tips til hvordan du kan bruge dine lækre leggings til at sætte prikken over i’et på dit outfit!
Ønsker du et afslappet look med fri bevægelighed og hvor komfort er det vigtigste, hop i dine yndlingsleggings og en lækker t-shirt, så har du et sikkert hverdagsoutfit hver gang.
Er du typen der er til et lidt mere klassisk og råt look? Så hop i et par farverige eller mønstrede leggings og en matchende bluse. Top outfittet af med en oversized sort blazer. Dette look passer perfekt både til hverdag og til fest - og kan piftes op med smukke smykker.
Sidst er der den sikre vinder, som nok er den måde de fleste af os bruger de lækre leggings: Under en kjole. Det er den perfekte kombination, især til efterår og vinter, da du så stadigvæk kan bruge dine favoritkjoler uden at fryse.

Strømper fra MP Denmark

Livet er simpelthen for kort til at have kedelige strømper på. Er du enig?
Så er vi så heldig at MP Denmark laver de smukkeste strømper i alle regnbuens farver, og de er b bestemt ikke kedelige! MP Denmark blev etableret i 1937, og siden da har det været i deres DNA at skabe smukke strømper af god kvalitet. Derfor har alle strømperne fra MP Denmark forstærkning både i hælen og ved tåen. Alle deres strømper er tilmed lavet af økologisk eller OEKO-TEX certificeret garn.
Over de sidste par år er især glimmerstrømper blevet meget populære, og vi ser dem overalt i modebilledet. Det har MP Denmark heller ikke ladet gå uset hen, og de producerer derfor de smukkeste glimmerstrømper. I deres sortiment finder du også strømper med prikker, striber og diverse andre mønstre.

Cras leggings

Bliv budt ind i det farverige univers fra Cras. Ingen af de styles vi får hjem fra Cras er på nogen som helst måde kedelige! Cras har opbygget et fantasifuldt og farverigt univers der er fyldt med de lækreste styles, og deres leggings er ingen undtagelse. Køber du et par leggings fra Cras får du simpelthen det smukkeste design krydset med lækre stretchy materialer. Især leopard leggings er en favorit fra Cras - kan man egentlig leve uden et par leo leggings? Du kan bruge Cras’ leggings som et statement piece stylet med en enkel t-shirt, eller du kan style dem med en kjole udover. Uanset hvad du vælger, kan vi garantere at du ikke går ubemærket hen!
Cras’ leggings er den perfekte blanding mellem komfort og design. Men du skal være hurtig, der er mange der gerne vil have fat i de lækre styles.

Leggings fra Sofie Schnoor

Leder du efter et par stilrene leggings, der aldrig går af mode? Så er det måske Sofie Schnoors skønne leggings du skal kigge mod. Sofie Schnoor laver shiny leggings i de smukkeste farver og mønstre. Er du mere til sorte leggings kan Sofie Schnoor også klare det. De smukke leggings har oftest Sofie Schnoor logoet trykt på læggen, som blot giver en ekstra lækker detalje til designet.

Altid hurtig levering på leggings og strømper

Køber du dine nye leggings eller strømper hos os ved FashionDeluxe garanterer vi dig altid hurtig levering. Oftest vil du have din pakke dagen efter, hvis du bestiller på vores Webshop inden kl. 14:00. Shopper du for over 299,- får du tilmed tilsendt din ordre gratis!